På mit tyskhold i 2g har vi arbejdet med Screencast-O-Matic med henblik på at træne tekstpræsentation og sprogfærdighed.
Eleverne blev inddelt i grupper på max. 4 personer at udarbejde en tekstpræsentation på 8 - 10 minutter. Der var mulighed for enten at fordele opgaven imellem sig med min. 2 minutters taletid til hver i gruppen eller en individuel præsentation af det fælles produkt på 8 - 10 minutter, således at opgaven var overkommelig for fagligt svage(re) elever og udfordrende for de fagligt stærke(re) elever.
Eleverne fik respons på både indhold og sprog.
Vi synes, at Screncast-O-Matic er et nyttigt redskab og vil fortsætte med at bruge det.
Vi har også arbejdet med Screncast-O-matic i biologi. Her skulle eleverne præsentere og forklare en figur ud fra et talepapir, som de lavede i grupper. De kunne vælge en eller flere fra gruppen, som lagde stemme til den screencast, der skulle vises for klassen. Men alle skulle selv prøve at lave deres egen screencast derhjemme.
SvarSletVi snakkede om udbyttet af denne form for læring, og de fleste elever sagde det var udbytterigt at lave talepapir, da det på den måde kom til at minde om det de skal til en eksamen, så vi vil fortsat gøre brug af redskabet i undervisningen.
Få sagde de ligeså godt kunne forklare en figur direkte ved at kigge i en bog, og dermed spild af tid at anvende værktøjet.
Enig - bruger selv screencast-o-matic en del og jeg synes det virker. For at gå direkte til slutningen så er den direkte forklaring fra bogen jo også noget de kan præsentere men tænker man på at blive bedre så er det rigtig godt at høre sig selv gøre det og det kan man kun hvis det optages med f.eks. screencast. Herudover har de en "repetitionsvideo" hvor de med egne ord forklarer deres egen forståelser af figuren så lige så godt er jeg ikke enig med dem i. Men eleverne tænker sjældent proces orienteret, de er ofte mere orienteret mod at få opgaven overstået hurtigst muligt...
SvarSlet