onsdag den 11. april 2012
Blog
Jeg har lavet en blog til mit drama-hold i 1.g til brug for elevernes arbejde med de afsluttende eksamensprojekter. Jeg har inviteret via en gruppemail, men jeg har indtil videre ikke kunnet få det til at fungere.
På længere sigt er en Wiki måske også mere anvendelig. Det gælder især, når de enkelte eksamensgrupper udformer hver deres portfolier. Da vil det være hensigtsmæssigt at kunne fortsætte med at skrive videre på egne produkter, lægge billeder, manuskriptuddrag m.m.ind, så det ligger fortløbende som led i den enkelte gruppes materiale.
Tilsvarende forestiller jeg mig,at der kunne være idé i dansk at lave en wiki dels i forbindelse med arbejdet med den danske stil og de specifikke stilegenrer, dels i forbindelse med arbejdet med perioder og dels i forbindelse med forskellige massemedie-genrer (TV-dokumentarer m.m.)
I forbindelse med et AT-forløb i 1.g med dansk og matematik, arbejdede Malene og jeg sammen og bad eleverne skrive i en blog oprettet til dette forløb. Her inviterede Malene på den grundige vis med invitation til hver enkelt elev. .
Rent pædagogisk fungerede denne blog efter hensigten. Vi bad grupperne lægge deres arbejdsresultater ind undervejs. En væsentlig del var, at de skulle informere om, hvad de havde aftalt internt i grupperne mht. forberedelse til den næstfølgende dag. Det gjorde de alle - og vores indtryk var, at det var medvirkende til, at eleverne arbejde mere disciplineret og målrettet i denne proces, end man somme tider ser. Dels var der en forpligtelse i forhold til os som lærere, og dels kunne de se, at andre grupper arbejdede godt - det kan jo til tider smitte, og det gjorde det her.
Denne blog havde en midlertidig karakter. Den var ikke beregnet på brug efterfølgende, men var et udmærket redskab undervejs i det korte forløb.
Mvh. Kirsten Andersen, Faaborg Gymnasium
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ærgerligt at din blog ikke fungerer med gruppemailen. Den grundige vej til oprettelsen skal man heldigvis kun lave een gang og så kan man kopiere den til flere værktøjer (eller hvis en anden lærer har indsamlet informationerne via f.eks. google kan vedkommende dele med resten af klassens lærere så det bliver nemmere med den individuelle oprettelse). Det vigtigste er at I fik en oplevelse af at det gav noget ekstra til undervisningen at inddrage bloggen i AT-forløbet. Hvad angår brugen af en wiki så er den helt klart bedre til at organisere, systematisere og fastholde tilegnet viden og vil som sådan være glimrende til portfoliebrug.
SvarSlet