torsdag den 29. marts 2012

Det var et meget komprimeret kursus som satte mange tanker igang. Faktisk var det ganske overvældende med så mange muligheder på det store ta' selv bord som nettet må siges at være. Med min 2g i tysk har vi lavet en wiki om eventyr. Her har vi lagt links og kommentarer ind. Efter påske opretter vi en ny wiki med Tyskland som tema. Holdet bliver delt ind i 5 grupper, og hver gruppe får en underside til den fælles wiki, hvor de skal lægge links og kommentarer ind mhp fremlæggelse for hele holdet. Det er jeg meget spændt på, især fordi jeg på denne måde håber at undgå den med, at åh, nej ham, der skrev ned sidste gang, er her ikke i dag!

onsdag den 28. marts 2012

Hejsa Nu vi ligefrem er blevet opfordret så OK da. Jeg er i gang med at bruge WIKI i 1.g, hvor eleverne laver hver deres lille side i forbindelse med et større gruppearbejde om antikken. Generelt fungerer det fint (Læs: de fleste bruger det, som de skal, dvs. lægger relevant materiale ind og fører status over deres arbejde, som jeg så kan kommentere på løbende i og udenfor timerne - det er smart; kun meget få tilfælde af useriøs brug; tekniske problemer kun af overskuelig art). Det er lidt tungt at arbejde med i real-time; til gengæld bliver resultatet flot med billeder og links og alt.

torsdag den 8. marts 2012

Hej Jeg har leget lidt med synkronskrivning i googledocs. Når jeg har lagt en side ud de kan skrive på, er der en eller anden der kommer til at slette den del jeg har skrevet (opgaveformuleringen). Spørgsmålet er derfor, er der nogen der har fundet ud af om man kan låse en del af sidens indhold? Ellers kører det faktisk fint, bortset fra at enkelte ikke helt forstår konceptet og skriver pik og kusse o.lign. Men det siger nok mere om eleverne end om google.

tirsdag den 6. marts 2012

Hej og tak for sidst.
Jeg er i gang med at lave en wiki sammen et kemihold. Det var nemt at komme i gang med. Jeg kan ikke huske, hvad 'Add tag' funktionen kan bruges til, hvad kan jeg med den?
Eleverne lagde billeder ind med forskellige formater, men et af holdene kunne ikke hente billeder ind på den liste, man ser, inden billedet sættes på siden. Er der andre, der har været ude for det?

VH Malene